Randers Raptors FC kan trods nederlag til FC Outlaws, se frem til en plads i 1. division Vest, i den kommende sæson.

Efter ikke mindre end 9 sejre i træk, måtte Randers Raptors FC idag se sig slået af et ungt, men stærkt spillende FC Outlaws hold.

Et afbudsplaget Randers hold kunne, med et uafgjort resultat i dagens kamp mod FC Outlaws, selv afgøre oprykningskampen i 2. division, kreds 1.

Hjørring Hawks skulle forinden dagens kamp sikre sig alle 3 point i kampen mod FC Outlaws 2, hvis de skulle gøre sig nogen forhåbninger om at indhente Randers Raptors' føring på 9 point.

Dette lykkedes ikke, da Hjørring måtte drage hjem fra Frederikshavn efter endt kamp med stillingen 8-8.

Randers Raptors FC har dermed sikret sig direkte oprykning til 1. division i floorballsæsonen 2010/2011, uanset udfaldet af holdets sidste 2 hjemmekampe i Elro Arena Randers mod henholdsvis Frederikshavn Bulldogs og Brønderslev FC.


























Randers Floorball Club Raptors, Vilh. Thomsens Plads 6, 4. tv, 8900 Randers C, Tlf. 22782219, E-Mail